Blog

Her kan du læse mere om, hvad der sker i Strandbakkehuset

  • Ny hospicechef til Hospice Djursland og Strandbakkehuset
    29/09/2026
    Ny hospicechef til Hospice Djursland og Strandbakkehuset

     

    Hospice Djursland og Strandbakkehuset har ansat Jeanette Ziska som ny hospicechef. Hun kommer med mange års ledelseserfaring fra sundhedsvæsenet og tiltræder stillingen den 1. november 2026.

    Jeanette Ziska kommer senest fra en stilling som chefjordemoder på Aarhus Universitetshospital, hvor hun fra 2020 til 2026 har haft strategisk og driftsmæssigt ledelsesansvar i en stor og kompleks organisation. Tidligere har hun gennem syv år været chefjordemoder på Regionshospitalet Horsens. Hun er uddannet jordemoder og har blandt andet en Master of Public Health fra Aarhus Universitet.

    Bestyrelsen glæder sig over ansættelsen.

     

    – Vi har gennemført en grundig proces med et stærkt ansøgerfelt, og i Jeanette har vi fundet en erfaren og værdibåret leder med et indgående kendskab til sundhedsvæsenet. Hun kombinerer stor ledelseserfaring med et tydeligt menneskeligt og relationelt fokus og har samtidig både blik for den daglige drift og lysten og evnen til at udvikle en organisation, siger bestyrelsesformand Jørgen Keinicke.

     

    Stillingen som hospicechef omfatter den overordnede strategiske, organisatoriske og administrative ledelse af både Hospice Djursland og Strandbakkehuset. Hospicechefen skal sammen med ledergruppen sikre høj faglighed, kvalitet og omsorg og samtidig være med til at styrke organisationens position og den palliative indsats i samarbejdet med blandt andre regioner, hospitaler, kommuner og øvrige samarbejdspartnere.

    Jeanette Ziska ser frem til den nye opgave:

     

    – Jeg glæder mig meget til at lære Hospice Djursland og Strandbakkehuset, medarbejderne, de frivillige og samarbejdspartnerne at kende. Jeg tiltrækkes af en organisation med et stærkt værdigrundlag og en opgave, hvor høj faglighed, omsorg og menneskelighed skal gå hånd i hånd. Jeg kommer med stor respekt for det, der allerede er skabt, og glæder mig til sammen med medarbejdere, ledelse og bestyrelse at være med til at udvikle organisationen videre.

     

    Jeanette Ziska har gennem sin karriere arbejdet med blandt andet organisations- og kulturudvikling, ledelse af ledere, arbejdsmiljø, rekruttering og tværfagligt samarbejde. På AUH har hun blandt andet stået i spidsen for udvikling af ledelseskultur og arbejdet med at skabe fælles ansvar og samarbejde på tværs af organisationen.

     

    – Hospice Djursland og Strandbakkehuset står på et stærkt fundament, men vi skal også udvikle os i takt med et sundhedsvæsen i forandring – ikke mindst i lyset af sundhedsreformen. Her vil Jeanettes erfaring, energi og udviklingsorientering bliver værdifuld. Først og fremmest skal hun naturligvis have tid og rum til at lære organisationen og menneskene at kende, siger Jørgen Keinicke.

     

    Bestyrelsen ønsker samtidig at rette en stor tak til den konstituerede hospicechef, ledergruppen og alle medarbejdere på Hospice Djursland og Strandbakkehuset for den store indsats i overgangsperioden.

     

    – Det har været en periode, der har stillet ekstra krav til organisationen. Der er blevet taget et stort ansvar, og samtidig er den daglige opgave blevet løftet med den faglighed, omsorg og stabilitet, som kendetegner Hospice Djursland og Strandbakkehuset. Det fortjener en stor anerkendelse. Det betyder også, at Jeanette overtager en organisation, der står på et solidt fundament, siger Jørgen Keinicke.

     

    Læs mere
  • Musikterapeutpraktikant Emma
    17/09/2026
    Musikterapeutpraktikant Emma

    Siden Emma gik på efterskole, har hun vidst, at hun ville være musikterapeut. For hende forener musikterapien to ting, hun brænder for: kærligheden til musik og ønsket om at arbejde med mennesker og gøre en forskel for andre. 
    Emma studerer musikterapi på Aalborg Universitet og er nu på 9. semester af den femårige uddannelse. Til sommer kan hun kalde sig kandidat i musikterapi. Indtil videre har uddannelsen levet op til det, hun håbede på – en mulighed for at kombinere musikken med arbejdet med mennesker. 

     

    »Musik er et tredje sprog, som vi alle kan.«

    Nogle gange kan sorg være så kompleks, at vores almindelige sprog ikke rækker. Ord kan være svære at finde, eller de kan føles for små til det, vi gerne vil sige. Her kan musikken træde til som et tredje sprog – et sprog, vi alle på hver vores måde kender. 

    Gennem musikken kan følelser få en anden form og et sted at være. Det har Emma blandt andet oplevet i arbejdet med en søster til en patient på børnehospice. 

    De begyndte med at tale. Rigtig meget. Søsteren satte ord på, hvem hendes søster er, hvad hun holder af, hvad hun bedst kan lide og alt muligt andet, der fortæller noget om hende som menneske. 

    Dagen efter legede de sig ind i musikken. Søsteren fik mulighed for at prøve forskellige instrumenter og undersøge, hvad der føltes rigtigt. De prøvede sig frem, lyttede og legede – indtil det hele efterhånden tog form som en sang. 
    På den måde blev sangen skabt ud fra søsterens egne ord og oplevelser, men gennem et andet sprog end det talte. 

     

    Skabe rum og kontakt

    For Emma handler musikterapi om at skabe rum, hvor mennesker kan være sårbare, glade, stærke og alt det midt imellem. Et rum, hvor der er plads til at være menneske – uanset om man er patient, pårørende eller fagperson. 
    I det musikterapeutiske rum forsøger hun at skabe mulighed for kontakt. Kontakt til hende, til de andre, der lytter, og måske også til noget indeni sig selv. 
    Emmas første møde med hospice var gennem hendes kor, som besøgte hospice og sang for de åbne døre ind til stuerne. Det gjorde indtryk på hende. For bag den gængse forestilling om hospice oplevede hun noget, som måske kan overraske mange: Der er så meget liv. 

    Der er plads til musik, nærvær, relationer, glæde og svære følelser. Og netop det liv er noget af det, Emma oplever, at musikken kan være med til at understøtte og give plads til. 

    Som musikterapeut er man en del af et tværfagligt arbejde, hvor forskellige fagligheder samarbejder om at skabe bedst mulige vilkår og livskvalitet for patienterne og deres familier. Musikterapi kan derfor være meget forskellig fra menneske til menneske, fordi den tilrettelægges efter den enkeltes behov og situation.

     

    At gøre en forskel i det små

    Mødet med børnehospice har også lært Emma at selvomsorg er en vigtig del af arbejdet med andre mennesker. ”Man skal virkelig huske at tjekke ind hos sig selv,” siger hun nikkende.  

    Den lærdom håber hun at tage med sig videre fra praktikken. Samtidig er der en anden erfaring, hun gerne vil tage med sig: at huske, at man kan gøre en stor forskel i det små. Det er ikke altid, man afslutter dagen med et konkret bevis på, at man har gjort en forskel. Nogle gange er det mere stille end det. 

    Det kan være følelsen af, at nogen lyttede. At musikken skabte et øjeblik med et andet fokus – en pause. At en familie fik mulighed for at sige noget, som ellers var svært at få sagt. Eller at en dag blev en lille smule anderledes, end den ellers ville have været. 

     

    Og måske er det netop noget af det særlige ved musikterapien: at musikken kan skabe et rum, hvor ordene ikke behøver at være nok – og hvor der først og fremmest er plads til at være menneske. 

    Læs mere
  • Strandbakkedag 2026
    01/07/2026
    Strandbakkedag 2026

    Strandbakkedagen er altid en helt særlig dag - og 13. juni 2026 var ingen undtagelse.

    Omkring 60 mennesker samlede sig i teltet foran Strandbakkehuset, hvor vi fejrede og huskede.

    Strandbakkedagen er en årlig mindedag for familier med tilknytning til Strandbakkehuset. Uanset hvordan indlæggelsen endte, er man velkommen denne dag til at genbesøge huset og medarbejderne og de andre familier. 

    Denne Strandbakkedag startede med regn - i en sådan grad, at velkomsttalen blev udskudt, og vi i stedet forsøgte at overdøve regnen på teltdugen med sang. Der var glade gensyn og godt humør. Medarbejdere og frivillige havde sat an hele formiddagen med blomster, pynt og lækker mad og drikke. Vores fællessang kunne ikke bare overdøve regnen, men fik endda skubbet skyerne væk, så dagen kunne fortsætte dels i teltet og dels udenfor, hvor der blev tændt bål til skumfiduser og guitar-musik og der kom kø ved Den Glade Isbil.  

    Stor tak til Brandvæsnet i Rønde, som kom forbi med en brandbil, hvor børnene kunne lege og udforske - det var et kanont indslag!  
    Stor tak til frivillige, som hjalp med alt praktisk og til med at sætte den helt rigtige stemning for dagen.

    Dagen sluttede med vores mindetradition, hvor vi til tonerne af "Må din vej gå i møde" sender balloner til vejrs og mærker, hvad vi mindes. 

    Læs mere
  • Tænketanken
    10/03/2026
    Tænketanken

    Idéen om Tænketanken startede i 2023, da vi et par år efter åbningen af Strandbakkehuset oplevede, at vi har mulighed for at tilbyde indlæggelser og hjælpe flere familier, end der blev henvist. Det gav anledning til at starte en Tænketank, for at blive klogere på, hvordan vi bedst formidler vores formål og sætte lys på, hvordan vi får flere familier henvist til Strandbakkehuset. 

    Læs mere
  • projekt lindring af forældre Projekt lindring af forældre
    11/12/2025
    Projekt lindring af forældre

    Strandbakkehuset iværksætter lindrende projekt til medindlagte forældre. 

    Læs mere
  • Indefra med Anders Agger børnehospice Indefra med Anders Agger
    29/10/2025
    Indefra med Anders Agger

    Få et unikt indblik i Strandbakkehuset med Anders Agger. 

    Læs mere
  • Strandbakkehusets arkitektur skaber forudsætninger for liv, leg og lindring
    02/05/2024
    Strandbakkehusets arkitektur skaber forudsætninger for liv, leg og lindring

    Effektteamets research, viden og feltstudier har dannet et afgørende grundlag for valget af arkitektoniske virkemidler i Strandbakkehuset; fra de indledende faser til byggeriets færdiggørelse og nu, hvor projektet er genbesøgt og evalueret.

    Læs mere
  • Familiefortælling i Go' Morgen Danmark
    30/10/2023
    Familiefortælling i Go' Morgen Danmark

    Artikel bragt af TV2

    27. okt 2023 kl. 09.14Opdateret 27. okt 2023 kl. 15.14

    Af Ann-Sofie Bauerfeind & Mikala Dirckinck-Holmfeld

     

    Det var en hård tid, men når Anja Birkefeldt Jæger tænker tilbage på sin datters sidste tid, dukker de gode minder også frem:

    15-årige Merle i en kørestol – på vej ud på sin daglige aftentur ved søen i Stilleskoven ved Strandbakkehuset sammen med sin mor. Det var her, de indtog den friske luft og havde deres dybe snakke om livet.

     

    Det var deres yndlingssted. Der var højt til himlen – det sted, hvor Merle snart skulle hen.

     

    Lægerne havde opdaget en tumor i lysken på 18 centimeter, som de ikke kunne fjerne. De forsøgte at behandle tumoren med stråler, men kræften havde allerede spredt sig. 

    Merle blev konstateret syg med kræft i august 2021. Ni måneder før hun døde.

    Den sidste tid tilbragte hun og familien sammen på Strandbakkehuset, der er et børne/ungehospice. Det gjorde en kæmpe forskel for familien, fortæller hendes mor i 'Go' morgen Danmark'.

    "Det er det smukkeste sted med så meget kærlighed i professionelle rammer", husker Anja Birkefeldt Jæger.

    Derfor er Anja Birkefeldt Jæger i dag ærgerlig over, at familien ikke kendte til muligheden for børnehospice tidligere i Merles sygdomsforløb.

     

    En knude på 18 centimeter

    Merles sygdomsforløb begyndte med, at hun havde ondt i knæet.

    Familien troede først, at det var vokseværk, men det viste sig at være en stor knude i Merles bindevæv i knæet.

    Derfor blev hun henvist til en større operation, som skulle give hende et nyt ben og knæ, så hun kunne blive rask.

    Men virkeligheden blev en anden.

    Undervejs i Merles indlæggelse husker Anja Birkefeldt Jæger, at hun fandt en brochure på Skejby Sygehus, der omhandlede børnehospice.

    Hun lagde den hurtigt fra sig igen, for Merle var på det tidspunkt ikke erklæret uhelbredeligt syg, kan Anja Birkefeldt Jæger huske, at hun tænkte.

    Det ville hun i dag ønske, at hun ikke havde gjort.

    "Jeg havde den overbevisning, at Merle ikke kunne komme på børnehospice, da hun ikke var dødeligt syg på det tidspunkt", siger Anja Birkefeldt Jæger.

    Men man behøver ikke at være døende for at komme på børne- og ungehospice. Alligevel var det først, da Merle blev så syg, at familien blev tilknyttet palliativ behandling, at kommunen foreslog børnehospice.

    "Det er superærgerligt, at vi ikke vidste om det før. Så kunne vi have været tidligere på aflastning", siger Anja Birkefeldt Jæger.

     

    Strandbakkehuset blev deres hjem

    I marts 2022 blev Merle og Anja Birkefeldt Jæger indlagt på Strandbakkehuset – et børnehospice for børn og unge i alderen 0 til 18 år.

    Hun gik bort i maj 2022 på børnehospice 15 år gammel efter to måneders ophold.

    Den sidste tid var fyldt med kærlighed.

     

    Mange kender ikke til børne- og ungehospice

    I Danmark findes i dag to børne- og ungehospicer, Lukashuset i Hellerup og Strandbakkehuset på Djursland.

    Begge børne- og ungehospicer bekræfter, at de oplever, at der er mange, som ikke kender til deres tilbud om specialiseret palliation til børn og unge, som blandt andet indeholder lindring og aflastning for hele familien.

     

    Da Merle og Anja Birkefeldt Jæger blev indlagt på børne- og ungehospice, gjorde det en kæmpe forskel, da de kunne få den hjælp, ro og støtte i en meget svær tid, som de havde brug for.

    "Det havde været rarere at være på hospice end sygehuset – personalet har god tid til både Merle og mig", fortæller Anja Birkefeldt Jæger og fortætter, "Vi står stærkere i dag som familie efter vores tab, fordi vi har været på Strandbakkehuset".

     

    "Det er faktisk ikke sjældent, at vi oplever det. Vi arbejder på, hvordan vi kan hjælpe familierne, så de ved, hvad det er for et tilbud, vi har", siger Elin Høymark, der er hospiceleder for Strandbakkehuset.

    Hospice er for mange forbundet med livets sidste tid, men 80 procent af børn og unge bliver udskrevet igen under deres indlæggelse, da børne- og ungehospice også er et tilbud for børn og unge med livsbegrænsende tilstande.

    "20 procent af de indlagte på Strandbakkehuset er der til livets afslutning", fortæller Elin Høymark.

    På Strandbakkehuset har de plads til fire familier med behov for specialiseret palliation, og den kapacitet bliver ikke udnyttet fuldt ud hele tiden, lyder det.

    Derfor er Strandbakkehuset opmærksom på selv at gøre noget, så flere får kendskab til deres tilbud. Senest har de igangsat et tæt samarbejde med de ti børneafdelinger, som er i Vestdanmark, for at øge kendskabet.

    "Vi er en forholdsvis ny organisation og et nyt tiltag inden for palliation til børn og unge. Vi har en opgave i at formidle, hvad vores tilbud er, så vi kan hjælpe flere børn og unge med behov for en indlæggelse hos os", afslutter Elin Høymark.

     

    Du vil ikke blive glemt

    Tanken om hospice var i begyndelsen voldsom for Merle, da hun tænkte, at det var et sted, man levede sin sidste tid.

    Derfor krævede det en del overtalelse fra Anja Birkefeldt Jæger, da hun skulle overbevise sin datter om, at det var det rigtige at gøre.

     

    Merles største frygt var at blive glemt, når hun skulle herfra – det var et af samtaleemnerne, der ofte kom frem, når Anja Birkefeldt Jæger var ude på aftentur om søen med hende.

    Anja Birkefeldt Jæger har lovet sin datter, at hun ikke vil blive glemt, og det er derfor, at hun fortæller sin datters historie.

    "Det er min måde at holde hende i live på", siger Anja Birkefeldt Jæger.

    Anja håber, at Merles historie kan hjælpe andre, der kommer i en lignende situation.

    "Jeg vil gerne brede budskabet om børnehospice, så folk ved, at de findes. De skal turde at bruge det, for det er ikke farligt. Vi står stærkere i dag som familie efter vores tab, fordi vi har været på Strandbakkehuset", afslutter hun.

    Artiklen er ændret: Billeder af Merle i artiklen er ændret og sløret på grund af hensynet til pårørende.

    Læs hele artiklen og se indslaget i Go' Morgen Danmark her

    Læs mere
  • National Hospicedag
    31/08/2023
    National Hospicedag

    7. september er National Hospicedag


    I fællesskab sætter samtlige hospicer i Danmark fokus på alt det et hospice står for; nemlig lindrende behandling, medmenneskelig omsorg og pleje for både patienter og pårørende samt et højt sundhedsfagligt niveau.

    Fordelt i hele landet er der 19 hospicer og 2 børnehospicer. Vi er alle specialiserede behandlingstilbud for mennesker med alvorlige og livstruende sygdomme, der har komplekse problemstillinger.

    Strandbakkehuset holder ikke åbent hus i forbindelse med National Hospicedag.

    Strandbakkehuset og Hospice Djursland har til denne dag designet en flyer i fællesskab, som vil blive delt rundt i lokalområdet. Vi vil ikke holde åbent hus på denne dag.


    Formålet med National Hospicedag er at sprede budskabet om, at et hospice er et specialiseret behandlingstilbud for mennesker med alvorlige og livstruende sygdomme, der har komplekse problemstillinger. Målet er at fremme udviklings- og forskningsmulighederne inden for palliation.

    Et ophold på hospice er gratis for alle, der lider af alvorlige og livstruende sygdomme, der kræver en specialiseret behandling og omsorg. Det er enten en sygehuslæge eller patientens egen læge, der henviser til hospice. Her bliver patienten taget godt hånd om af både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter, psykologer, præster, socialrådgivere og musikterapeuter. Alle med særligt fokus på palliativ indsats.

    Du kan læse meget mere om hospice, hospicefilosofien og Strandbakkehuset her på vores hjemmeside.

    Læs mere
  • Stjernestund i Strandbakkehuset
    06/07/2023
    Stjernestund i Strandbakkehuset

    Viggas Første Cykeltur

    Læs mere
  • Strandbakkedagen 2023
    23/06/2023
    Strandbakkedagen 2023

    Lørdag d. 10. juni 2023

    Læs mere
  • Inkluderende arkitektur
  • Omsorg i balance
    10/05/2023
    Omsorg i balance

    Evaluering af to-årigt projekt med at skabe omsorg i balance

    Læs mere
  • Kan man holde fest, når nogen er død?
    13/03/2023 - Sygeplejerske Anne Willaume Christoffersen
    Kan man holde fest, når nogen er død?

    Etiske overvejelser fylder meget i arbejdet som sygeplejerske på et børnehospice. Kan man fx holde fest, når nogen er død? Læs med her.

    Læs mere
  • Et døgn i Strandbakkehuset
    16/12/2022
    Et døgn i Strandbakkehuset

    Følg en families døgn i Strandbakkehuset

    Læs mere
  • Familiefortælling: Et sted at være sammen
    30/08/2022 - Mor til patient
    Familiefortælling: Et sted at være sammen

    - mor til patient

    Læs mere
  • Strandbakkedagen 2022
    29/08/2022
    Strandbakkedagen 2022

    Lørdag den 18. juni holdt vi for første gang Strandbakkedag - en dag, hvor familier med tilknytning til Strandbakkehuset, kan gense stedet og mindes opholdet.

    Læs mere
  • Blomstergave fra Tivoli Friheden
    20/08/2021
    Blomstergave fra Tivoli Friheden

    I år har Tivoli Friheden, Århus besluttet at glæde familierne på Strandbakkehuset og patienterne på Hospice Djursland med de smukkeste krukker med blomster og planter fra den netop afsluttede Blomsterfestival.


    Vi er meget glade for, at de smukke krukker nu pryder arealerne omkring de to hospice og takker Tivoli Friheden for at tænke på os. 


    Vi lavede en lille video da blomsterne ankom - se den HER »

    Af Hjertet TAK

    Læs mere
  • Indvielse af Troldesporet og Stilleskoven
    20/08/2021
    Indvielse af Troldesporet og Stilleskoven

    Så blev der endelig tid og mulighed for at indvi og præsentere vores nye udeområde: Troldesporet og Stilleskoven.


    Vi er på familiernes vegne, på såvel Strandbakkehuset som Hospice Djursland, meget taknemmelige for, at Rotary Klubberne på Djursland med opbakning fra flere andre Rotary klubber i Vestdanmark og forskellige fonde har været i stand til virkeliggøre en stor drøm.

    Vi har fået etableret et fantastisk udeområde omkring de to hospice. Troldesporet, en legeplads for børnene og familierne på Strandbakkehuset og for børn og familier som kommer på besøg på Hospice Djursland.
    Derudover har vi fået en "ny skov" – dvs. et fantastisk nyt skovområde "Stilleskoven" med boardwalk omkring søen, madpakkehus og bålplads og en dejlig frugtlund. Hede Danmark har været ansvarlig for det praktiske arbejde med projektet.

    Begge områder er allerede en succes, og vi er dybt taknemmelige over, at vores drøm er blevet til virkelighed gennem Rotarys store arbejde.

    Det vil blive fejret med en indvielse den 27.8.21 fra 14.00 – 16.00

    Af hjertet tak til Rotary – Vi glæder os

    Læs mere
  • Særligt område på hjemmesiden for Børn & Unge
    29/06/2021
    Særligt område på hjemmesiden for Børn & Unge

    To nye sider specielt udformet til børn og unge...

    Læs mere
  • H.K.H. Kronprinsesse Mary indvier Strandbakkehuset
    17/06/2021
    H.K.H. Kronprinsesse Mary indvier Strandbakkehuset

    Foto: Mikkel Berg Pedersen, Region Midtjylland

    Læs mere
  • Årets sundhedsbyggeri 2021
    19/03/2021
    Årets sundhedsbyggeri 2021

    - og prisen går til Strandbakkehuset


    Læs mere
  • Hvor længe er man indlagt på Strandbakkehuset?
    07/03/2021
    Hvor længe er man indlagt på Strandbakkehuset?

    - det spørgsmål får vi ofte


    Læs mere
  • I skovens dybe stille ro
    02/02/2021
    I skovens dybe stille ro

    - hvad sker der i hospiceskoven?


    Læs mere
  • Kom indenfor!
    11/12/2020
    Kom indenfor!

    - virtuel rundvisning


    Læs mere
  • Hils på 'A-holdet'
    14/11/2020
    Hils på 'A-holdet'

    Første arbejdsdag for medarbejderne


    Læs mere
  • Hold dig opdateret
    13/11/2020
    Hold dig opdateret

    - læs det nyeste nyt!

    Læs mere
  • Første medarbejder er ansat!
    12/08/2020
    Første medarbejder er ansat!

    - velkommen til hospicepræst, Sofia Levring Dimitriou


    Læs mere
  • Sikke et fint REJSEGILDE!
    12/06/2020
    Sikke et fint REJSEGILDE!

    Se stemningsbilleder fra den store dag

    Læs mere
  • Vigtig donation
    15/04/2020
    Vigtig donation

    Støtte til indretningen fra Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond

    Læs mere
  • Vi sætter vores hold!
    28/03/2020
    Vi sætter vores hold!

    Stillingerne til Strandbakkehuset slås op nu

    Læs mere
  • COVID-19
    20/03/2020
    COVID-19

    - hvordan påvirker situationen Strandbakkehuset?

    Læs mere
  • 'En unik opgave'
    04/03/2020
    'En unik opgave'

    Ledende sygeplejerske er fundet

    Læs mere
  • Også rum til voksne
    03/03/2020
    Også rum til voksne

    - donation fra Det Obelske Familiefond

    Læs mere
  • Støtteforeningen donerer 'i den tunge ende'
    20/01/2020
    Støtteforeningen donerer 'i den tunge ende'

    - hjælp til liv, leg & lindring

    Læs mere
  • Unge mennesker gør en forskel
    20/01/2020
    Unge mennesker gør en forskel

    8.a på Randers Realskole brugte temauge på indsamling

    Læs mere
  • Hjertevarm donation
    22/11/2019
    Hjertevarm donation

    - CoolUnite har valgt at støtte etableringen med 1 mio. kr. 

    Læs mere
  • Donation fra Lions Gl. Estrup
    18/11/2019
    Donation fra Lions Gl. Estrup

    - støtte til sanserne


    Læs mere
  • Ledende sygeplejerske søges
    17/11/2019
    Ledende sygeplejerske søges

    - ansættelse 1. april 2020

    Læs mere
  • Uventet privat donation
    08/11/2019
    Uventet privat donation

    - generøst bidrag fra Lena Andersen


    Læs mere
  • Første spadestik Tak for sidst!
    08/11/2019
    Tak for sidst!

    - 100 gæster overværede første spadestik


    Læs mere
  • Støtte fra Hornslet Handel
    01/10/2019
    Støtte fra Hornslet Handel

    Overskud fra modeshow i 2018 går til Strandbakkehuset

    Læs mere
  • Velkommen indenfor
    19/09/2019
    Velkommen indenfor

    Sådan kommer Strandbakkehuset til at se ud

    Læs mere
  • Børnene tager det første spadestik
    16/09/2019
    Børnene tager det første spadestik

    - og DU er inviteret med!


    Læs mere
  • Rotary indsamling
    29/08/2019
    Rotary indsamling

    'Grønne rum til liv, glæde og aktivitet'

    Læs mere
  • Generøs donation
    03/07/2019
    Generøs donation

    Donation fra Ole Kirk's Fond sikrer, at byggeriet kan gå i gang

    Læs mere
  • Tusind tak for turen
    20/06/2019
    Tusind tak for turen

    - silende regn forvandlede sig til den smukkeste sommeraften


    Læs mere
  • Her er vores LOGO
    14/06/2019
    Her er vores LOGO

    STORT tillykke til vinderen - og til STRANDBAKKEHUSET


    Læs mere
  • KICK OFF
    15/05/2019
    KICK OFF

    Totalentreprisekonkurrencen er nu skudt i gang!


    Læs mere
  • Derfor skal vi have børnehospice
    30/04/2019
    Derfor skal vi have børnehospice

    Lige rettigheder til børn og unge


    Læs mere
  • Aftentur
    29/04/2019
    Aftentur

    Kom og gå aftentur med os!


    Læs mere
  • LOGOKONKURRENCE
    20/03/2019
    LOGOKONKURRENCE

    - tak for de mange fine og fantasifulde bud på et logo


    Læs mere
  • Rambøll tager jordbundsprøver Jordbundsprøver
    20/03/2019
    Jordbundsprøver

    Rambøll tager jordbundsprøver...


    Læs mere
  • Workshop 2
    08/03/2019
    Workshop 2

    - sammen tegner vi Strandbakkehuset!


    Læs mere
  • Workshop 1
    28/02/2019
    Workshop 1

    Tusind tak til alle deltagere...


    Læs mere
  • Beliggenhed
    28/02/2019
    Beliggenhed

    - samme matrikel som Hospice Djursland


    Læs mere
  • Strandbakkehuset
    28/02/2019
    Strandbakkehuset

    Strandbakkehuset er det første nybyggede børne- og ungehospice i Danmark


    Læs mere
  • Målgruppe
    28/02/2019
    Målgruppe

    Børn og unge med livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom...

    Læs mere
  • Du kan hjælpe...
    24/02/2019
    Du kan hjælpe...

    DIN støtte gør en forskel...


    Læs mere