Inkluderende arkitektur

Strandbakkehuset har medvirket i en række tema-film, som er produceret for Danske Arkitektvirksomheder af Feldballe Film & TV i samarbejde med Bevica Fonden, Realdania og Dreyers Fond. Dokumentaren giver en introduktion til inkluderende arkitektur med den sociale bæredygtighed i højsædet, og de tilknyttede temafilm skildrer arkitektoniske løsninger, dilemmaer og problemstillinger gennem brugere, arkitekter, bygherrer og rådgiveres oplevelse, viden og erfaring.


Læs mere og se de inspirerende og lærerige temafilm her


"Jeg er dybt taknemmelig for at Strandbakkehuset findes, og at det ligger lige her, og at der er nogle mennesker, der har valgt at putte rigtig meget energi og mange penge i det, så det har kunne lykkedes, fordi det har gjort en kæmpe forskel."
- Anja Birkfelt, mor til Merle


Når mennesker af forskellige årsager har brug for ekstra omsorg og støtte, så kan arkitekturen være med til både at lindre og øge livskvaliteten i selv meget svære situationer. Ved at undersøge sammenhængen mellem visioner for et byggeri og den oplevelse, brugerne har af det færdige byggeri, kan man blive klogere på, om man har opnået det, man ville.
Hvilken indvirken har de fysiske rammer på vores liv socialt, fysisk og mentalt?

Hvordan kan arkitekturen virke på den enkelte? Hvordan den kan være inkluderende, omsorgsfuld, skabe velvære og fællesskab for mennesker, der af forskellige årsager er i svære livssituationer? 


"Vi ved at de fysiske rammer har stor betydning for menneskers velvære og livskvalitet, men også at rammerne ikke virker ens på os. Hvad betyder den viden for planlægning, design og brug af arkitekturen? I denne film sætter vi fokus på, hvordan arkitekturen kan virke på den enkelte. Hvordan den kan være inkluderende, omsorgsfuld, skabe velvære og fællesskab, selv i meget svære livsituationer."


I filmene møder vi blandt andet Anja Birkefelt i Strandbakkehuset, som er tegnet af AART architects, – et børne- og ungehospice - og Rose Rønde Grønkjær Laursen ved kulturstedet Maltfabrikkens sted for unge. De har begge oplevet, hvordan stedet og arkitekturen har haft en afgørende betydning for dem og deres liv på et tidspunkt, hvor de havde allermest brug for støtte og omsorg. Anders Tyrrestrup, stiftende partner, AART architects, Mette Tony, stiftende partner, Praksis Arkitekter, Camilla Ryhl, forskningsdirektør, Bevica Fonden, Dorit Simonsen, hospiceleder, Strandbakkehuset, Laura Lykke Pedersen, sygeplejerske, Strandbakkehuset, Stine Hoeg Jensen, ungekoordinator, Maltfabrikken.