Strandbakkedagen 2022

Lørdag den 18. juni holdt vi for første gang Strandbakkedag - en dag, hvor familier med tilknytning til Strandbakkehuset, kan gense stedet og mindes opholdet.

"Du skal plante et træ. Du skal gøre en gerning, som lever, når du går i knæ, en ting som skal vare og være til lykke og læ." Med disse linjer beskriver Piet Hein ret nøjagtigt formålet med at etablere Strandbakkehuset Børne- og Ungehospice. Men det opnås ikke med en bygning og patienter alene - stedet skal have sjæl, hvis det skal "leve, når du går i knæ". Her træder traditionerne i karakter; de er med til at forme et sted, give det sjæl og historie.

»Vi har fra starten af Strandbakkehuset tilblivelse ønsket at skabe en tradition – en årlig begivenhed, hvor tidligere indlagte familier kan gense huset, omgivelserne, hinanden og personalet. Være sammen og mindes, uandet om barnet eller den unge er i live eller ej« fortæller Lisbeth Højer, afdelingsleder i Strandbakkehuset.

Da den første Strandbakkedag oprandt lørdag 18. juni 2022 var det med glæde og spænding for medarbejderne; hvem ville mon komme og hvor mange? Havde vi ramt rigtigt i planlægningen? Ville dagen kunne dét, vi sådan drømte om?

»Balance er nok det vigtigste nøgleord« siger sygeplejerske Elena og fortsætter »fra en meget rørt flok mennesker, som synger Albertes smukke sang lyse nætter til smil og latter over gode minder og søskendebørn, som leger i sansehaven.«

Ved ankomsten blev familierne mødt i en frodig og blomstrende sansehave, der var pyntet med vimpler, balloner og heldigvis solskin. I det store fællesrum Caféen havde frivillige dækket borde, arrangeret blomster, der var lavet sandwichs og bagt kager, som kunne skylles ned med bobler, sodavand og saftevand. Her bød afdelingsleder Lisbeth velkommen og akkompagneret af musikterapeut Nanna sang vi alle nogle sange, som vi holder meget af i huset.

Selve dagen var planlagt med forskellige aktiviteter, som hovedsageligt foregik udendørs for at skærme de familier, som på tidspunktet var indlagt. Hospitalsklovnene Macaroni og Veranda var med overalt, og stak deres røde næser i alt der kunne forvandles til sjov og ballade.
Ved bålpladsen kunne man lave snobrød og riste pølser, i sansehaven blev der malet på sten og Kreahelt Kathrine malede ansigter. I sansehaven var der også placeret en hel is-bil med nogle fantastiske søde piger, som lavede de flotteste os. Der var popcorn, slushice, smil, tårer og latter ad libitum.

Elena synes bestemt, at de planlagte aktiviteter var med til at føromtalte balance blev opnået.
»Vi opnåede en balance med de forskellige stationer og aktiviteter, vi havde rundt omkring, som kunne holde børn underholdt, så forældrene bedre kunne samtale, føle og mindes. Det var vigtigt for os, og jo lige i Strandbakkehusets ånd, hvor vi virkelig forsøger, at give forældre og familie det her pusterum, hvor sygdom ikke fylder alt – bare lige et øjeblik« fortæller hun.

Det blev en dag fuld af solskin, gensynsglæde, tårer, smil og latter. Forsigtige besøg på velkendte, nu tommer stuer, for lige at mærke efter. Papiråkander blev søsat i sansehavens spejlbassin som dagens minderitual, og dagen blev som alle havde drømt om.