Familiefortælling: Et sted at være sammen

- mor til patient

Vi kom til Strandbakkehuset med den svære viden, at vi skulle være der i vores datters sidste dage.

I en situation, hvor vi var udkørte og i chok, mærkede vi, hvordan vores skuldre faldt ned og blev markant lettere idet, vi trådte ind af døren.
Vi blev modtaget med en varme, som er svær at beskrive. Det skyldes både de indvendige hyggelige rammer i huset og den smukke natur lige udenfor døren. Men naturligvis også det fantastiske personale, der tog imod os med store smil og en ro, der var lige, hvad vi havde brug for.

På Strandbakkehuset fik vi i modsætning til sygehuset mulighed for at være sammen som familie i en utrolig svær tid. Vi kunne som forældre koncentrere os om både at være der for vores syge datter og hendes bror. Der var højt til loftet, og vi fik mulighed for både at holde en lille fest og måtte have alle de besøgende, vi havde lyst til.
Sygeplejerskerne var en enorm støtte for hele vores familie og vores andre pårørende. De tog sig ikke kun af det sundhedsfaglige, men blev som en del af vores familie og var med til spil, gåture og hygge.

Det var for os ikke muligt at være hjemme i vores datters sidste dage. Vi er meget taknemmelige over, at vi kunne være på Strandbakkehuset. Selvom det er stedet, hvor vi mistede vores datter, så tænker vi tilbage på huset og menneskene med stor taknemmelighed og en viden om, at vi sammen fik de allerbedste sidste dage overhovedet muligt.