
30/05/2022
Vi søger timelønnede sygeplejersker
Vores dygtige team af sygeplejesker har brug for back-up, da vores faste timelønnede afløser netop er blevet fastansat hos os i et vikariat. Derfor har vi brug for ekstra kræfter, som kan træde til i tilfælde af sygdom og/eller ferie.
Strandbakkehuset modtager børn og unge i alderen 0-18+ år fra hele Danmark. Vi har 4 familieenheder, hvor hele familien indlægges til en specialiseret palliativ behandling og pleje eller et lindrende ophold. Indlæggelsestiden kan variere fra uger til måneder.
Vi søger en sygeplejerske som:
- Har pædiatrisk erfaring.
- Er interesseret i at arbejde med børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomme, samt deres familier, med afsæt i familiecentreret sygepleje.
- Er interesseret i at arbejde med sorg og krise blandt børn, unge og deres familier.
- Har høj faglighed og professionalisme, samt evner at omsætte teori til praksis – også i pressede situationer.
- Er god til at bevare overblikket og håndtere uforudsete situationer.
- Er lyttende og reflekterende, samt kreativ og fleksibel i den daglige opgaveløsning.
- Ikke mindst lægger vi vægt på, at du som menneske hviler i dig selv, har gode samarbejdsevner, kan prioritere og er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen.
- Har styrke i kommunikation og dokumentation.
Arbejdstid
Du skal forvente at arbejde i skiftende vagter. 8 timers vagter mandag-torsdag og 12 timers vagter fredag, lørdag og søndag.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningen og CV sendes til mail@strandbakkehuset.dk
Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til afdelingssygeplejerske Lisbeth Højer på tlf. 7841 3444 / 2876 5738.
Vi gør opmærksom på, at Strandbakkehuset er en røgfri arbejdsplads.
Mere information om Strandbakkehuset findes på vores hjemmeside www.strandbakkehuset.dk.